Carina’s blog
Fortællinger fra hverdagen
Efter ferie-reflektioner
Jeg har nu været tilbage fra ferie i to uger. Uge nummer tre er lige startet.
Jeg havde alle de bedste intentioner om, at jeg ville gøre hvad jeg kunne for
at bevare ferie-stemningen og alle aktiviteter og gode nye vaner, som jeg synes,
at jeg fik bygget op i ferien.
Ferien bestod af gå-ture, meditationer, være i haven (i hvert fald for at nyde havens blomster) –
hver dag.
Det ville være fantastisk at fortsætte.
Så jeg planlagde, at jeg ville stå op kl. 05.00 hver dag og starte dagen med at
meditere og gå en tur på ca. 5 km bagefter.
De første 4 dage gik det fantastisk og så blev jeg ramt… træt med træt på og entusiansem
tog lidt af og den dårlige samvittighed tog over.
Vækkeuret blev skubbet og sat til kl. 05.30 i stedet og så sov jeg liiige nogle minutter
(eller 30) til.
Anden uge trak virkelig tænder ud på mig.
Jeg tror, at klokken blev både 06.30 og 07.00 et par af dagene – og gåturene blev om
eftermiddagen i stedet for om morgenen. Et par af dagene var uden gåture.
I stedet blev det til et par gange rundt i haven.
Ikke mit stolteste øjeblik eller bedste uge. Sætningen med rygrad, som en regnorm
dukkede op – flere gange.
Hvad nu?
Nu er tredje uge startet – nogenlunde ok.
Jeg startede kl. 06.00 med en gåtur – og efter weekenden, hvor jeg ikke har nået
en tur i skoven, så indså jeg på min morgentur, hvor vigtig skoven er for mig.
Jeg indså også, at jeg nok skal overveje at sætte mine egne forventninger ned –
i hvert fald, hvis jeg vil nå en masse – uden mere dårlig samvittighed eller frustrationer.
Helt ærligt…. det er ok.
Det er ok, at føle sig lidt flad en gang i mellem og slappe af.
Hvad, der ikke er ok, er at slå sig selv i hovedet over at man ikke er god nok.
Det lyder lidt kliché-agtigt og er faktisk ikke overspringshandlinger. Men imorgen er en ny
dag og det er ikke for sent at komme i gang igen.
Men for ikke at skuffe dig selv, kan det være en rigtig god idé, at sætte forventningerne
ned og huske på, at man måske overvurderer hvor meget man kan nå i løbet af en dag
men man undervurdrer, hvor meget man kan nå på et år.

Sanse-ture i efteåret
Hen over efteråret, én gang om måneden, arrangerer jeg sanse-gåturer,
hvor der bland andet bliver fokus på de 4 elementer; vind, vand, ild og jord.
Datoerne er sat til følgende:
Første tur er den 4. september (vind)
Anden tur er den 15. oktober (vand)
Tredje tur er den 20. november (ild)
Fjerde og sidste tur er den 10. december (jord)
Prisen pr. sanse-tur bliver kr. 100,- og du vil kunne følge med og læse mere om de enkelte arrangementer (begivenheder) på min facebookside:

Tankemylder og travlhed
Når det ikke er sommerferie og den ene dag tager den anden, så er mine gåture
endnu vigtigere for mig.
Hvis jeg ikke får gået, bliver jeg rastløs og der er ikke langt til tankemylder.
Hvis jeg ikke har mulighed for at gå, har jeg dog brug for at tage en “time-out” en
gang imellem (og hver dag).
Når jeg tager en “time-out”, så er der ofte en mini-meditation involveret.
Jeg er afprøvet mange forskellige øvelser og har lavet nogle øvelser, der kan give hovedet en
pause fra alle tankerne.
Midt i pauserne, kan der dog opstå andre tanker… friske idéer og nye muligheder og måder at
tilgå opgaver.
Hvis du er nysgerrig på hvilke øvelser jeg har rigtig meget glæde af, kan du læse mere om
øvelserne her:
https://www.findvejtilditlys.dk/frihed-fra-tankemylder/