fbpx

Stress

Stress er en tilstand, som næsten alle møder en gang eller mere i løbet af vores liv. Her tænker jeg på kortvarig stress – stress, der opstår hvis vi skal flygte fra noget eller hvis vi har lidt meget om ørerne i et par dage.

Stress er nødvendig i ekstrem situationer.

Til gengæld er langvarig stress ikke sundt for krop og hjerne. Når du oplever påvirkninger af stress, kan du både opleve at miste fokus og koncentration og man sover rigtig dårligt.

Reelt er det kroppen, der udskiller kortisol og adrenalin. Dette er ikke sundt i længere tid.

Stress kan vise sig som fysiske, psykiske eller adfærdsmæssige ændringer.

Det er vigtigt at du tager det alvorligt, hvis du oplever flere af symptomerne på stress og at du tager kontakt din læge. 

Har jeg stress?

Er du blevet gjort opmærksom på, at du virker trist eller mere aggressiv?

Eller føler du at du er begyndt at trække dig fra familien og vennerne?

Synes du at du sover dårligt eller har en underlig knude i maven?

Det kan alle være tegn på stress – se flere symptomer på stress

Fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer

Der er flere symptomer på at du er ved at få stress.

Nedenfor er der listet nogle af de mest almindelige symptomer,

men vær opmærksom på, at disse  symptomer også kan være kommet af andre årsager.

Det er derfor vigtigt, at du kontakter din læge for at finde ud af, om der er andet galt.

Symptomerne på stress kan også sættes i farvekategorier

Her er nogle af stress symptomerne listet op i farvekategorier – grøn, gul og rød.

Selv om stress ikke lyder som noget godt, så er det nødvendigt at kunne føle det fra tid til anden, men ikke hele tiden. 

Grøn er “gode” symptomer (hvis du ikke har dem konstant eller mange gange på 14 dage) – kroppen hvisker til dig, at du skal huske at stoppe op

Gul er kroppen, der råber højt og prøver at få dig til at slappe af.

Rød er kroppens måde at skrige på og ruske dig for at få dig til at høre – næste skridt kan være et stresskollaps

Vær opmærksom på, at de ovenfor nævnte symptomer på stress også kan have andre årsager.

Det er derfor vigtigt, at du kontakter din læge, så han/ hun kan finde årsagen.

Grønt betyder KØR:

  • Midlertidig hjertebanken
  • Midlertidig rysten eller tics
  • Sveder
  • Tørhed i munden
  • ”Sommerfugle i maven”
  • Knugen i brystet / maven
  • Tissetrang
  • Anspændthed

Gult betyder Pas På:

  • Træthed
  • Sover dårligt om natten
  • Tænker hele tiden
  • Uro i kroppen
  • Indre modstand / modvilje
  • Irritabel
  • Lettere til tårer
  • Indesluttet

Rødt betyder STOP:

  • Glemmer ting / fraværende
  • Eksem / sygdom forværres
  • Uforklarlige smerter
  • Mindre social
  • Større forbrug af stimulanser
  • Aggressiv
  • Mave og tarm problemer
  • Blødningsforstyrrelser

Stress og naturen

Der har været lavet en del undersøgelser om hvad naturen kan gøre for os, når vi er stressede. I Danmark er vi først lige begyndt at få øjnene op for naturen og dens healende evner mod stress.

Det har vist sig, at 20 minutter om dagen ude i naturen, er nok til at dæmpe stress. To timer om ugen i skoven, får dig til at slappe endnu mere af og giver dig mulighed for at lade op.

Historisk set har vi mennesker, været tæt på naturen. Vi har set den som guddommelig og har tidligere haft en mening om, at alt i naturen havde liv.

Efter industrialiseringen, har vi haft travlt med at fjerne os fra naturen og har i stedet forsøgt at tæmme og inddæmme den.

Og igen med computerteknologien, har vi i endnu større hast, vendt ryggen til naturen og gjort hvad vi kunne for at udvikle og udtænke nye ting, der gør livet lettere. Og i denne verden sker alting i så stor en hastighed, at vi glemmer alt om at slappe af og nyde naturen. Vi vil gerne nyde naturen – men helst lidt på afstand og uden rigtig at mærke og lytte. Og vi har glemt, at naturen faktisk kan hjælpe med at gøre ting lettere – eller måske mere simpelt.

Hvordan kan du komme tilbage til naturen – og hvordan kan jeg hjælpe?

Det er ikke alle, der drømmer om at komme tilbage og være ét med naturen,men der er nok mange, der gerne vil være fri for stress og finde roen igen.

Jeg er uddannet natur- og stressvejleder og jeg kan hjælpe dig med nogle værktøjer, så du kan komme stress til livs og komme ud og opleve naturen på en anden måde.

Du er altid velkommen til at kontakte mig 

De varmeste hilsner

Carina